Tiden flyver, og dette illustreres særligt, når vi vender blikket mod vores kære børn. Pludselig er de blevet store og spejder efter nyt land – eller ny bolig. Når først der er fundet lokation og specifik bolig, kan indretnings-engagementet sætte ind. Den første bolig er særlig betydningsfuld, og det er essentielt at skabe en hjemlig og hyggelig fornemmelse i boligen, hvori en ny tilværelse kan udfolde sig.
Sofaen som essentielt hygge-møbel
Til et nyt hjem hører der naturligvis også nyindkøbte møbler, der i samspil med dekorationer, skal skabe en hjemlig atmosfære. Måske skal der indkøbes ny sofa, hvilket jo naturligvis er dagligstuens mest centrale møbel, når det kommer til hygge. Her kan man slænge sig, se en god film på Tv’et eller læse en god bog. Den kan også være behjælpelig til overnattende gæster, hvis den besidder en sovesofa-funktion.
Sofaens variationer i størrelse og stil
Der findes enormt mange variationer i størrelse og stilarter, når du eller dit barn er på udkig efter ny sofa. Internettet gør det muligt at finde lige præcis den variant, som du drømmer om. Skal den være betrukket af fløjl, velour, eller noget helt tredje? Skal den være hvid, sort eller en af regnbuens farver? Der er simpelthen et væld af muligheder, og derfor er det godt at søge målrettet.
Dette kan du gøre ved at afklare dine behov. Første step er tage stilling til størrelsen. Hvis der er tale om en etværelses bolig, kan det være, at sofaen skal være lille og praktisk, men hvis det derimod er en større bolig, kan det være, at sofaen skal være en stor flyder med tilhørende chaiselong. Efter at have taget stilling til størrelsen vil feltet have indsnævret sig, og du kan begynde at tage stilling til andre ting såsom stil, farve, budget og mærke. Dette skal nok føre dig til din drømmesofa!